

|
Med direktivet 94/9/EF eller ATEX95 opstilles der nye regler for eksplosionsbeskyttelse af alle typer apparater på det europæiske
marked. Dette direktiv gælder dermed også for industrigear i serien MC og planetgear. Direktivet 94/9/EF trådte i kraft den
01.07.2003 og gælder uindskrænket for anvendelse af industrigear i serien MC, X og planetgearmotorer inden for EU. Andre europæiske
lande, f.eks. Schweiz, har i mellemtiden tilsluttet sig disse regler.
Det kræver særlige forholdsregler at anvende anlæg og maskiner i områder med eksplosive blandinger af luft og gas eller luft
og støv. Hvis dannelse af de eksplosive blandinger ikke kan undgås, skal der anvendes særligt beskyttede gear. Tilsvarende
standarder og regler regulerer anvendelsen af driftsmidler i de eksisterende farezoner. De stiller også krav om de kvalitetsforudsætninger,
som producenterne af transmissionsenhederne skal opfylde.
De eksplosionssikre industrigear i serien MC, X og planetgearene fra SEW-EURODRIVE lever op til konstruktionskravene for gruppe
II, kategori 2G eller 3G (eksplosionsfarlig gasatmosfære) og 2D eller 3D (eksplosionsfarlig støvatmosfære). Gearene er egnet
til anvendelse i zonerne 1 og 21 eller zonerne 2 og 22.
|
| tilbage til toppen |