Med en passion for teknologi udvikler vi den bedste løsning til vores kunder. Har du et konkret anvendelsesformål og ønsker du rådgivning?

Kontakt nu
Kunde: Komptech Umwelttechnik Deutschland GmbH

Sted:
Oelde

Branche:
maskinindustri

Anvendelse:
Separationsmaskine til behandling af biomasse, grus og affald inden for miljøteknologi

Kontaktformular SEW-EURODRIVE worldwide Locations in Denmark

Ved at aktivere postnummersøgningen overføres data til USA af Google. For mere information, se vores fortrolighedspolitik.

Patenteret fremskridt fra Oelde – i brug over hele verden

Virksomheden Komptech Umwelttechnik Deutschland GmbH udvikler, fremstiller og forhandler løsninger inden for miljøteknik. Virksomhedens særlige ekspertise ligger i udvikling og produktion af maskiner til behandling af affald og biomasse. De stationære eller mobile maskiner (tromle- eller stjernesigter) adskiller miljømaterialer effektivt og energibesparende med henblik på videre forarbejdning og tilbageføring. Disse maskiner kan nå en maksimal kapacitet på op til 500 m³/h. Det er ikke for ingenting, at de største tromlesigter i verden kommer fra Oelde.

Gennemprøvet kvalitet – nyt koncept

I omkring otte år har efterspørgslen på markedet efter maskiner med lavere driftsomkostninger været stigende. Traditionelle maskiner er ikke længere tidssvarende på grund af det øgede vedligeholdelsesbehov, der skyldes deres periodiske olieskift og deres hydrauliske gear.

Med sin nyeste generation inden for tromlesigteknologi forfølger Komptech et nyt koncept for at reducere energi-, slitage- og vedligeholdelsesomkostningerne. Maskinerne er nu fuldt udstyret med elektriske drev. Sigtetromlen drives direkte af en elmotor via et friktionshjul. Dette patenterede »Wheelgrip« opnår en højere virkningsgrad og er konstrueret til langt over 10.000 driftstimer.

Energibesparelsen er naturligvis ikke et mål i sig selv. For kunden er det i sidste ende omkostningerne pr. kubikmeter sigtet materiale, der tæller. Mobile maskiner kan nå op på op til 2 000 driftstimer om året; det er et højt tal. Her kan omkostningsbesparelsen udgøre op til 40 000 €. Dermed opnås et afkast på investeringen allerede efter en driftstid på under et år.

Til sigtemaskinernes store effektområde satser Komptech på gearmotorer fra DR..-serien og frekvensomformere MOVITRAC®® LTP-B fra SEW-EURODRIVE. Omformerne dækker alle driftsopgaver op til en nominel effekt på 160 kW.MOVITRAC®LTP-B fås i IP-kapslingsklasse 55/66, hvilket sikrer et bredt anvendelsesområde. Som ekstraudstyr fås en variant med beskyttelsesklasse IP20 til brug i styreskabet.

For at sikre en omkostningseffektiv drift kan frekvensomformerne MOVITRAC®® LTP-B anvendes uden føler til regulering af omdrejningstal og moment for synkroner og asynkrone motorer. For at opfylde kravene til sikkerhedsteknik er funktionen »Safe Torque Off« (STO) i henhold til EN ISO 13849-1 PL d standardudstyr. Det integrerede betjeningspanel og funktionen til automatisk kalibrering af motorens fysiske egenskaber muliggør en enkel idriftsættelse.

Kundens krav & vores løsning

Komptech ønskede professionel drivteknik fra én leverandør. »Det afgørende var den enkle idriftsættelse, parametermodullet og den sammenhængende serie op til 160 kW«, forklarer ingeniør Joachim Grundmann, salgsingeniør hos SEW-EURODRIVE i det tekniske kontor i Münster.

»Supporten fra SEW-EURODRIVE er i topklasse. Projektering via Online Support kan udføres meget nemt med DriveConfigurator. Især plausibilitetskontrollen med trafiklyskonceptet er meget brugervenlig.«
Citat fra Alexander Opora, leder af den elektriske konstruktion hos Komptech