Vores modulbaserede program af gearmotorer er udviklet, så det passer til vores kunders behov. Vælg mellem standard gearmotorer, servogearmotorer, gearmotorer med variabel hastighed, gearmotorer i rustfrit stål eller eksplosionsbeskyttede gearmotorer.
Hvad er en gearmotor?

En gearmotor er en kompakt enhed, der består af et gear og en motor. I den elektriske gear-teknologi, som produceres af SEW-EURODRIVE, er det altid en elektrisk motor. Ideen om et "motor-gear-aggregat" kan spores tilbage til et patent fra den Bruchsal-baserede designingeniør og iværksætter Albert Obermoser i 1928: Han opfandt "Vorlegemotoren" (gearmotoren)
Siden da er gearmotoren blevet udviklet yderligere og nye typer af gear er blevet opfundet. Med hensyn til motorer er jævnstrømsteknologien blevet mindre vigtig. Derfor kombineres gear i dag oftest med AC-motorer eller servomotorer.
Hvordan virker en gearmotor?
Den centrale funktion i gearmotoren udføres af gearet og dets geartrin - gearparrene. De overfører motorens kraft fra indgangssiden til udgangssiden. Gearet fungerer derfor som en omformer af hastighed og drejningsmoment.
I de fleste anvendelser sænker gearet motorens omdrejningstal, samtidig med at det overfører væsentligt højere drejningsmomenter, end den elektriske motor alene ville kunne tilføre. Det vil bl.a. sige, at gearets udformning afgør, om en gearmotor er egnet til lette, mellemstore eller tunge belastninger og også, om den er egnet til at være tændt i korte eller lange perioder.
Vi refererer til en reduktion eller udveksling alt efter, om et gear reducerer eller øger den indgående hastighed fra motoren (kaldet indgangsomdrejningstal). Omdrejningstalsforholdet i mellem gearets indgangsomdrejningstal og udgangsomdrejningstal fungerer som en målestok for dette.
En anden vigtig målevariabel for en gearmotor er det maksimale drejningsmoment på udgangssiden. Dette drejningsmoment er angivet i newtonmeter (Nm) og er målingen af gearmotorens kraft og den belastning, som den kan bevæge med denne kraft.
Hvilke typer gearmotorer, kan man få?
Overodnet set findes der tre forskellige hovedtyper af gear: Parallelgear, vinkelgear og planetgear.
Hvor bruges gearmotorer?
Gearmotorer kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Uden gearmotorer ville hele den globale økonomi gå i stå. I industriel produktion får de et utal af transportbånd til at køre, de løfter og sænker laster og flytter et bredt udvalg af forskellige varer fra A til B i alle typer systemer.
I bilindustrien kan du finde gearmotorer gennem hele fremstillingsprocessen - fra udformningen af understellet til slutmontagen. Og ligeledes i drikkevareindustrien, hvor de flytter flasker, emballageenheder og kasser med drikkevarer og bruges til at fylde beholdere eller sortere tomme varer. Enhver intralogistisk virksomhed er afhængig af gear, uanset om de skal opbevare, sortere eller levere varer.
Det samme gør sig gældende med lufthavne, hvor intet ville fungere uden gearmotorer, og passagerer forgæves ville bruge timer på at vente på deres kufferter ved bagageudleveringen.
Håndtering af maskiner og robotter, som kræver et højt niveau af dynamik og nøjagtighed, ville være utænkeligt uden servogearmotorer.
Sidst, men ikke mindst, ville der ikke være noget, der hed forlystelser og man måtte undvære følelsen af sommerfugle i maven i rutsjebanen, hvis det ikke var for gearmotorer.
R37 DRE90L4:
- R = R.. serie spiralgear (to og tre trin)
- 37 = gearstørrelse 37
- DRE = asynkron DRE.. serie AC-motor (effektivitetsklasse IE2)
- 90 = motorstørrelse 90
- L = lang længde
- 4 = 4-polet
Gearmotorens serienummer bruges fx til at bestille passende reservedele.
Den netfrekvens, som gearmotoren kan tilsluttes.
Forholdet mellem motorens nominelle hastighed og hastigheden ved gearets udgangsaksel i rpm (omdrejninger pr. minut), afhængig af den anvendte nominelle frekvens (her 50 Hz).
- Motorhastighed, 1461 omdrejninger i minuttet
- Gearets udgangshastighed, 145 omdrejninger i minuttet
Tilladt spændingsområde, inden for hvilket gearmotoren kan drives:
- Nedre værdi: Max. spænding, som en fase (vikling) af den installerede motor kan udsættes for (her 220-230 V)
- Øvre værdi: Max. spænding, som motorens ydre leder kan optage (her 380-400 V)
- Disse værdier er gyldige for den anvendte nominelle frekvens (her 50 Hz)
Nominel effekt og driftstilstand:
- Nominel effekt i kW (her 1,5 kW)
- Her driftsform S1: Kontinuerlig drift med konstant belastning
Tilladt strømområde, inden for hvilket gearmotoren kan drives:
- Øvre værdi (her 6,00 A): Maksimal strøm, som en fase (vikling) af den installerede motor kan udsættes for (svarer til maksimal spænding på 220-230 V)
- Nedre værdi (her 3,45 A): Maksimal strøm, som motorens ydre leder kan optage (svarer til maksimal spænding på 380-400 V)
- Disse værdier er gyldige for den anvendte nominelle frekvens (her 50 Hz)
Faseforskydningsvinkel med sinusformede strømme og spændinger (AC-motorer)
Angiver hvor energieffektiv gearmotoren er. Ved drift ved 50 Hz har denne gearmotor en virkningsgrad på 85,6% og er på linje med IE3.
Den netfrekvens, som gearmotoren kan tilsluttes.(her 60 Hz).
Forholdet mellem motorens nominelle hastighed og hastigheden ved gearets udgangsaksel i rpm (omdrejninger pr. minut), afhængig af den anvendte nominelle frekvens (her 60 Hz).
- Motorhastighed, 1767 omdrejninger i minuttet
- Gearets udgangshastighed, 175 omdrejninger i minuttet
Tilladt spændingsområde, inden for hvilket gearmotoren kan drives:
- Nedre værdi: Max. spænding, som en fase (vikling) af den installerede motor kan udsættes for (her 254-266 V)
- Øvre værdi: Max. spænding, som motorens ydre leder kan optage (her 440-460V)
- Disse værdier er gyldige for den anvendte nominelle frekvens (her 60 Hz)
Nominel effekt og driftstilstand:
- Nominel effekt i kW (her 1,5 kW)
- Her driftsform S1: Kontinuerlig drift med konstant belastning
Tilladt strømområde, inden for hvilket gearmotoren kan drives:
- Øvre værdi (her 5,2 A): Maksimal strøm, som en fase (vikling) af den installerede motor kan udsættes for (svarer til maksimal spænding på 254-266 V)
- Nedre værdi (her 3,0 A): Maksimal strøm, som motorens ydre leder kan optage (svarer til maksimal spænding på 440-460V)
- Disse værdier er gyldige for den anvendte nominelle frekvens (her 60 Hz)
Faseforskydningsvinkel med sinusformede strømme og spændinger (AC-motorer)
Angiver hvor energieffektiv gearmotoren er. Ved drift ved 60 Hz har denne gearmotor en virkningsgrad på 86,5% og er på linje med IE3.
Varmeklassen eller isoleringsmateriale-klassifikationen angiver den maksimale temperatur, som isoleringen kan udsættes for ved den nominelle effekt. Med andre ord kan det materiale, der bruges til gearmotorens isoleringssystem, modstå varmegrader op til den angivne temperatur.
I henhold til det her viste typeskilt opfylder gearmotoren isoleringsmaterialeklassifikation B og er beregnet til max. temperatur op til 130°C.
Motorens tilladte overbelastningsfaktor i overensstemmelse med NEMA Afsnit 12.51. Angiver hvor meget over den angivne nominelle effekt, motoren kan belastes uden at blive beskadiget.
Den faktor, hvormed f.eks. hastigheden skifter mellem gearets udgangs- og indgangsside.
i = 10,11: 1011 omdrejninger i minuttet på gearet ville blive konverteret til en hastighed på 100 omdrejninger i minuttet
"Nm 99/82" angiver det maksimale udgangsmoment – 99 Nm ved 50 Hz drift og 82 Nm ved 60 Hz drift.
Den rumlige orientering i det rum/system, som gearmotoren er designet til. Afhængigt af monteringspositionen/ byggeformen kan en anden smøremiddelpåfyldningsmængde (olievolumen) og eventuelt en olieekspansionsbeholder være påkrævet.
"SEW GearOil Synth 460 H1 E1/0,3 l" som vises her betyder:
- SEW GearOil Synth 460 – fuldsyntetisk smøremiddel med en viskositet på 460 mm²/s (40°C)
- H1: Klassificering for fødevareanvendelser – bruges når kontakt med fødevarer ikke kan udelukkes, hvis der opstår skader
- Påfyldningsmængde 0,30 liter
Denne gearmotors vægt (her 28.955 kg)
"3~IEC60034" har følgende betydning:
- "3~": 3-faset motor
- "IEC60034": International standard IEC 60034 er den underliggende rating- og ydeevnestandard
Beskyttelsesgrad IP 54 har følgende betydning:
- Det første tal (5): Fuldstændig beskyttelse mod kontakt, beskyttelse mod intern støvophobning
- Det andet tal (4): Beskyttet mod vandsprøjt
Angiver de temperaturforhold, som gearmotoren kan bruges under. (her fra -20 til +40 °C)
Forklaring
-
1Type
-
2Serienummer
-
3Nominel frekvens (50 Hz)
-
4Motor/gear-hastighed (50 Hz)
-
5Nominel spænding (50 Hz)
-
6Nominel effekt og driftstilstand (50 Hz)
-
7Nominel strøm (50 Hz)
-
8Effektfaktor (50 Hz)
-
9Effektivitet (50 Hz)
-
10Nominel frekvens (60 Hz)
-
11Motor/gear-hastighed (60 Hz)
-
12Nominel spænding (60 Hz)
-
13Nominel effekt og driftstilstand (60 Hz)
-
14Nominel strøm (60 Hz)
-
15Effektfaktor (60 Hz)
-
16Effektivitet (60 Hz)
-
17Varmeklasse
-
18Servicefaktor S.F.
-
19Gearudveksling
-
20Maksimalt drejningsmoment (50 Hz / 60 Hz)
-
21Byggeform
-
22Olietype / oliepåfyldningsvolumen
-
23Gearmotorens vægt
-
24Antal faser / standard
-
25IP-klassificering
-
26Omgivelsestemperatur
230 V eller 400 V gearmotorer:
Hvad betyder 230 V / 400 V spændingsspecifikationen på typeskiltet?

Hvis du søger efter en gearmotor til en bestemt nominel spænding online, vil du hurtigt opdage, at der er et meget bredt udvalg. De fleste leder efter
Generelt er der specificeret to spændinger for en gearmotor, for eksempel
Typeskiltet, som hver gearmotor skal have, skal angive det tilladte spændingsområde for de krævede nominelle data. De fleste gearmotorers typeskilte angiver et lidt større spændingsområde, fordi elektriske maskiner må have spændingsudsving inden for en standardiseret tolerance på
Gearmotorer fra SEW-EURODRIVE's modulsystem
Der er lige så mange muligheder for at kombinere vores gearmotorer som de mange forskellige steder og industrier, hvor de kan anvendes. Takket være det komplette modulsystem udviklet af SEW-EURODRIVE, har vores kunder adgang til millioner af muligheder for at sammensætte lige præcis den gearmotor, som matcher det konkrete behov. Formålet med vores modulbaserede system er at kunne kombinere så få komponenter som muligt til det størst mulige udvalg af slutprodukter.
Gearmotorer fra SEW-EURODRIVE er opdelt i følgende kategorier: standardgearmotorer, servogearmotorer, gearmotorer med variabel hastighed, gearmotorer i rustfrit stål og eksplosionsbeskyttede gearmotorer.
Standard gearmotorer:
Standard gearmotorer dækker over et imponerende udvalg af typer, et væld af størrelser og et bredt udvalg af designs. Der er tale om et essentielt gear, som er særligt velegnet til tunge opgaver i produktion og logistik. Afhængigt af gearets graduering kan det opnå høje drejningsmomenter på op til 50.000 Nm.
Servogearmotorer:
Kraft, hastighed og præcision. Det er hovedfunktionerne for servogearmotorer. Med vores modulbaserede system kan du kombinere så få komponenter som muligt til det størst mulige udvalg af slutprodukter. Også når det drejer sig om kombinationen af gear- og motorkonstellationer. På den måde, kan vi skabe den ideelle gearmotor til ethvert behov.
Uanset om du kombinerer vores PF.. servo-planetgear eller BF.. servo-tandhjulsgear med CMP synkrone servomotorer, DRL.. asynkrone servomotorer eller DR.. AC-motorer, gælder det, at det særlige samspil mellem motor og gear kan tilpasses nøjagtigt til din applikation og dine behov.
Du kan også kombinere gearene fra vores standardprogram med vores servomotorer for at konfigurere og optimere de enkelte enheder i dit anlæg.
Gearmotorer med variabel hastighed:
Vores mekaniske gearmotorer med variabel hastighed er oplagte til applikationer, hvor drevhastigheden skal kunne justeres uden problemer. Det kan fx være til simple transportbånd eller omrørere med hastighedsniveauer, der konstant skal kunne tilpasses forskellige procesforløb. Hastigheden kan justeres problemfrit enten ved hjælp af et håndhjul eller en fjernbetjening.
Gearmotorer i rustfrit stål:
Gearmotorer, som skal bruges til applikationer i fx fødevarebranchen eller medicinalindustrien, hvor der stilles ekstremt strenge krav til hygiejne og rengøring, skal kunne tåle højtryksrensning ved høje temperaturer – også med kemiske rengøringsmidler. Vores syre- og alkalibestandige gearmotorer i rustfrit stål er designet til netop dette formål. Deres overflade, som er optimeret til rengøring sikrer også, at der ikke kan sætte sig snavs i nogen fordybninger. Og du mister ikke noget i forhold til kraft. Uanset om du vælger RES.. tandhjulsgearmotor i rustfrit stål, KES.. keglehjulsgearmotor i rustfrit ståleller PSH..CM2H.. servogearmotorer i rustfrit stål – så får du en gearmotor, som er særligt robust, holdbar og let at vedligeholdelse.
ATEX gearmotorer:
Størstedelen af vores standardgearmotorer og servogearmotorer fås som eksplosionsbeskyttede gearmotorer / ATEX gearmotorer, der overholder de regler, som gør sig gældende såvel lokalt som på verdensplan. Der er tale om kraftfulde og sikre gear, der giver den høje ydeevne, der kræves, selv i potentielt eksplosive atmosfærer med luft- og gas- eller luft- og støvblandinger.