Hos SEW-EURODRIVE A/S har vi øget vores fokus på bæredygtighed markant. Det har vi gjort ved at styrke vores decentrale forretningsmodel og igangsætte relevante tiltag vedrørende vores upstream-aktiviteter.Dermed arbejder vi løbende på at reducere vores eget CO2-aftryk.
Samtidig ønsker vi at hjælpe vores kunder med at mindske deres CO2-aftryk gennem energirådgivning og fokus på at forlænge levetiden på deres eksisterende transmissionsløsninger.
Vi har en ambition om at vores bæredygtige profil skal være et konkurrencemæssigt parameter i forhold til såvel eksisterende som potentielle nye kunder.
I løbet af 2022 har vi øget vores lokale montagekapacitet med op mod 50%. Vi har investeret 20 mio. kr. i at opgradere vores montagelayout, så vi i Danmark nu monterer 70% af de gear, vi sælger. Dermed reducerer vi vores CO2-aftryk i forhold til at få leveret færdigmonterede enheder fra vores hovedkvarter i Tyskland. Det skyldes, at de usamlede gearmotorer fylder ca. 30% mindre end de samlede enheder, når de skal transporteres fra A til B.
Der er stor forskel på, energieffektivitet, når man sammenligner forskellige geartyper. Fx er der ved brug af højeffektive gear kun 5% energitab, mens simple konventionelle gear, som fx snekkegear, kan have op til 50 % energitab. Denne forskel vil vi gøre mere gennemskuelig for vores kunder, så det bliver lettere at vælge det mest energirigtige gear til det konkrete behov. Vores ambition er at hjælpe vores kunder med at reducere deres CO2-aftryk ved hjælp af den rette energirådgivning.
Vores produkter er af så høj kvalitet, at levetiden kan forlænges helt op til det dobbelte ved hjælp af planlagt service, retrofit og remanufacturing. Stål, som er hovedmaterialet i vores produkter, er et råmateriale, som har et relativt stort CO2-aftryk, men til gengæld også et stort genanvendelsespotentiale. Det potentiale vil vi bruge aktivt til at hjælpe vores kunder med at reducere deres CO2-aftryk ved at forlænge levetiden på deres SEW-produkter.
Vi har fokus på hybrid- og elbiler i vores bilpolitik. Det betyder, at de firmabiler, vi køber til fx vores kørende sælgere, primært er elbiler eller alternativt hybridbiler i de tilfælde, hvor det giver mening i forhold til det forventede kørselsmønster.
Derudover vil vi gerne gøre det nemmere for vores medarbejdere at konvertere til en grønnere transportform. Som et led i vores øgede fokus på bæredygtighed har vi sat ladestandere fra Clever op på parkeringspladsen ved vores hovedkontor i Greve, så vores medarbejdere kan lade deres el- eller hybridbil, mens de er på arbejde.
Vi har fokus på, at vores varmeforbrug og den strøm, vi bruger, skal være så grøn som muligt. Vi har allerede konverteret fra naturgas til fjernvarme. Det næste, vi tager fat på er vores strømforbrug - dels ønsker vi at sikre os, at den strøm, vi bruger, er så miljøvenlig, som muligt. Derudover vil vi inden for den nærmeste fremtid implementere solceller på taget af vores bygninger i Greve, så vi kan producere grøn strøm til vores produktion.
Vi er en del af en verdensomspændende koncern med hovedkontor i Bruchsal. Det betyder, at vores lokale fokus på bæredygtighed går hånd i hånd med de globale initiativer, som SEW-EURODRIVE arbejder med på verdensplan.
Læs mere om, hvordan SEW-EURODRIVE arbejder med bæredygtighed her.